Når kulturer mødes i himlen

En gang om ugen forsøger jeg at udtale på dansk ting, jeg ikke engang kan udtrykke fuldt ud på engelsk.
I går forsøgte jeg for eksempel at forklare dette:
"Nej, vi fejrer faktisk ikke rigtig fødselsdage. Kulturelt set stopper vi nogenlunde ved 30. Vi kan ikke lide at blive mindet om vores alder. Min mor har været 30 i årevis."

En anden delte dette: "Vi fejrer kun 60'erne."
Senere fandt jeg ud af det over middagen med min mand — det har noget at gøre med, at stjernerne står i en besynderlig konstellation.

Disse hold er vidunderlige rum, hvor man direkte kan spørge folk om ejendommelighederne i deres lande.
"Hopper I virkelig i isvand? Om vinteren?"
"Som katalaner — hvad tænker du om det?"

Eller man lærer de små, mærkelige detaljer og forestillinger hos folk, man knap nok kender:
"Aviser er til at læse på badeværelset."
"Til mit barns toårsdag bager jeg en bananakage."

Og der er lærere, der skifter hele tiden og hjælper os med virkelig at forstå kulturen i Danmark. En lærer sagde engang:
"Hele mit liv har enhver særlig lejlighed betydet den samme menu: suppe, steg og is."
Og tilføjede:
"Kirkegårdsøl er berømt."

Måske er du stødt på det et sted. I Danmark tager folk på kirkegårde for at drikke en øl med afdøde forfattere, ægtefæller og venner; for at gå en tur; for at drikke kaffe på en første date. Disse handlinger bringer ro og glæde til danskerne. Kirkegårdene er så smukke — når man først har gået gennem én, sætter den sig.

Men det, der virkelig fangede mig, var gravøl. Den øl man drikker syv dage efter at have mistet en man elsker.
Et skål for deres sjæl…

Kulturer… Ritualer… Hvilket utroligt begreb, tænkte jeg.

For i vores kultur rister vi helva, for det meste un helvası (melhelva).
I timevis, i store gryder… Smør, mel og sukker.
Når nogen dør, samles familien straks. Duften stiger og menes at nå sjælen hos den, der er gået bort.
Melhelva er måske verdens tungeste dessert for nogle.
Men for mig er den lykkelig — for jeg havde en mor, der lavede den til mig, hver gang jeg bad om det, uden at der behøvede at være en trist grund.