Trøst og råd
Novo Turks
Genopbyggende små restauratører, tyrkiske mødre.
En dag vi vågnede snøftende...
Endnu engang en mærkelig sygdom hentet hjem fra børnehaven, og en familie på skift hostende.
Under dynen begyndte vi at tale om, hvad vi spiser, når vi er syge.
En dansker med løbende næse har naturligvis aldrig lugtet til tarhana-suppe lavet af fermenteret yoghurt, tomat og mel.
I Danmark, berømt for sine kartofler, siger nogen måske "Lad mig bare koge en kartoffel", når maven er urolig — det ved jeg ikke, men ikke min mand.
Jeg spurgte: "Hvad spiser du, når du er syg?"
De drikker sommetider hyldeblomstsaft og kyllingebouillon.
Lindeblomster har aldrig fyldt deres køkkener.
En drink med mynte og citron er måske smagt, måske en dag uden sygdom, ved siden af en svensk frikadelle. Kold. Ikke særlig populær, når man er syg.
Når vi viser blot et par symptomer, forvandles tyrkiske mødre pludseligt til hekse fra et glemt århundrede og dukker op med deres kedler.
De koger mystiske urter, brygger eliksirer.
De simrer knoglerne fra nyjagede dyr, laver bouillon af marven og finder endda en måde at helbrede dig på, hvis du kun har en ukogt knogle.
De gnider salver af urter ind i dine udslet.
Et folk der forsøger at kurere enhver sygdom, igen og igen, med mad.
Selv når du er syg, dækker de stadig bordet (!)
Genopbyggende små restauratører, tyrkiske mødre.
The Novo-Turks.
Hele København er fyldt med lindetræer.
Så i tilfælde af at du nogensinde plukker nogle, er her en opskrift fra mig til dig:
Ode til frisk lind ( Ihlamur )
· Så meget frisk lind, som dit køkkenforklæde kan rumme
· 1 liter vand — den slags, der "føles helbredende, når jeg drikker det"
· 1,3 kg sukker "lad skylden hvile på dets skuldre"
· 2 citroner "den slags, der dufter vidunderligt, når du presser neglen ned i skallen"
Tilberedning:
· Gå hen mod lindtræet i hjørnet af din have, dér hvor latteren stiger op.
· Hold forklædets bund ud og klatr forsigtigt op ad stigen.
· Pluk fortrinsvis blomster — og et par blade, hvis du har lyst — og vend tilbage til køkkenet.
· Kog sukker og vand op i en gryde.
· Hæld det over linden.
· Skær citronerne i skiver og læg dem ovenpå. Vægt dem ned med noget tungt, så hver lindeblomst kan fortælle dig sin historie.
· Lad det hvile på et køligt sted i to dage.
· Si det. Drik det, når næsen løber, eller maven føles underlig.
· Tør den resterende lind og brug den til te igen — kværn den til pulver, hvis du vil, eller drys den over salater som et sidste touch og send kærlighed tilbage til lindtræet.
Med venlig hilsen,
En mor,
Nesrin Eren
