Byen som labyrint
Fortabt i Istanbul: En guide til street food og vandring
Istanbul modstår guidebogen. Nesrin Eren bevæger sig gennem byens gader som en hjemvendt fremmed og følger sporene til de steder — og de mennesker — der gør byen værd at gå tabt i.
Da jeg boede i Istanbul, opdagede jeg hver gang jeg viste venner fra udlandet rundt i byen, at det egentlig var mig selv, der var turist.
Stående på en tagterrasse uden at vide, hvilken moské minaretterne tilhørte, eller idet jeg indså, at jeg aldrig rigtig havde tænkt over oprindelsen af ordet nazar1 — i sådanne øjeblikke følte jeg mig som et lille barn i denne enorme by.
Det er sådan et sted, at selv de der har boet her i årevis er overbevist om, at gader og butikker pludselig spirer frem natten over. Af ruinerne fra gamle bygninger kan nye liv, nye idéer og nye rum blomstre frem mellem to måner.
Istanbul er i denne forstand som et kolossalt mycelium, der drager dig ind, udsletter din retningssans og opløser selve tiden. Det er både parasit og vært, både forbruger og skaber. Når du først træder indenfor, bliver du en af dets celler og bevæger dig ubevidst i dets rytme — fortabt i dets uendelige stier.
Og nu, i den by hvor jeg selv er født og opvokset, er jeg også turist.
Så jeg har lavet en lille guide over de steder, jeg besøgte i sidste uge — i tilfælde af at du en dag har lyst til at gå tabt i Istanbuls gader, langt fra Michelins pengeslugne og sjælstømmende top 10-lister. Jeg kunne skrive millioner af sider, men foreløbig har jeg kun medtaget det, der blev hængende i mig fra min seneste vandring.
Velkommen til stedet, hvor Asien og Europa smelter sammen.
Avrupa Yakası / Europe Side
İstiklal Caddesi – The Beating Heart
Forestil dig, at du træder ind på İstiklal Street fra Taksim.
Husk at kigge op!
På Istiklal er det vigtigt. Ellers blændes du af det hårde lys fra de forfærdelige turistbutikker. Forestil dig i stedet de historiske bygninger og de forretninger, de engang skjulte.
Her er mine foretrukne stop:
· Islak Hamburger-stande: Helt i begyndelsen af İstiklal — prøv en af disse berømte våde hamburgere. Prøv dem igen efter et glas for meget. Spørg ikke hvorfor eller hvordan; det er kultur.
· Sabırtaşı Restaurant: Grib en içli köfte ved restaurantens indgang. Den ligger lige over Istiklal. Tag den i hånden og fortsæt gåturen.
· Mısır Apartmanı: En gammel bygård. Gå indenfor og strejf gennem udstillingerne. Den er en af mine favoritter — fordi den fortæller historien om, hvad Istanbul engang var.
· Terkos Pasajı: Da jeg var barn, fandt vi billigt og stilfuldt tøj i butikkerne her. Man finder måske stadig noget. Min danske mand elsker at rode i tøjet, der flyder ud på gaden. Giv det en chance — det er et billede på tyrkisk bazarkultur.
· By Retro: En genbrugsbutik, der også udlejer kostumer. Gå ikke forbi den. Jeg fortryder, at jeg undgik den i årevis. Hvem ved — måske redder en pelskantede jakke fra 70'erne dig fra Danmarks bidende kulde; måske endda forandrer den dit liv.
· Yeni Lokanta: Jeg ville helst ikke medtage et luksuriøst sted, men dette er anderledes. Bestil bord og kom en aften. Bestil mantı — og bed om en stor portion.
· Hasan Fehmi Özsüt: Vil du have en hurtig morgenmad, så prøv kaymak med honning og en omelette. De har desuden lokale oste. Og en særlig dessert — tavuk göğüsü — lavet af kyllingebryst.
Dudu Odaları Sokak – Hidden Corners
· Tunç Balık: En fiskehandler der serverer røget laks med pastırma og bottarga-sandwiches.
· Bünsa Baharat Aktariye: En lille krydderier- og tebutik, hvor jeg finder sjældne krydderier som mahlep. Gå indenfor, duft til alt — og køb pistacienødder.
· Mercan Kokoreç Midye: En butik der bedrøver mig nu; engang fuld, nu tom. Støt dem. Prøv den stegte muslingesandwich. Og giv kokoreç en chance. Den laves ved at vikle krydrede lammetarme om brissel (thymus eller bugspytkirtel fra lammet), hvorefter det langsomt ristes på et vandret spyd over trækul. Når ydersiden er sprød og indersiden mør, hakkes det fint med tomater, grønne pebre, oregano, chili og salt — og fyldes i sprødt brød (en halv eller kvart bolle) og spises varmt. Man finder det mange steder.1
· Petek Turşuları: Deres syltede grøntsager er skarpe og sprøde. Jeg ved, du aldrig har overvejet at drikke syltelage — men en krydret en kan ændre noget. De skænker dig et glas på stedet. Smag også på sylterne; ønsker du det, vakuumpakker de dem, så de kan rejse med i kufferten.
Sıraselviler Caddesi - Cihangir
Gå dig bort i gaderne, hvor kunstnerne engang boede, men hvor de færreste har råd til at bo nu.
· Corinne Teras: Jeg anbefaler ikke maden, men terrassen er altid smuk. Drik en øl her. Besøg stedet én gang om morgenen, én gang om aftenen — smagen er forskellig hver gang. Udsigten favner hele Istanbul. Da jeg opdagede dette, forstod jeg aldrig, hvorfor folk bestiger Galatatårnet.
· Yöremiz Pide Lahmacun: Her serveres den bedste pide, jeg nogensinde har spist. Lad dig ikke vildlede af det slidte ydre. Sæt dig på de små taburetter og prøv hver eneste variant — særligt spinat og ost, kavurma med ost.
Karaköy - Tophane
· Namlı Gurme: Jeg spiser altid morgenmad her. Deres produkter er fremragende. Prøv ostene, æggene og menemen. Bed om chilisyltetøj og hel valnøddemarmelade.
· Balık Dürüm: I Karaköy sælger alle makrelruller. Men køb din hos gadesælgeren foran Akın Balık — han dukker pludseligt op om natten. Inde i Akın Balık kan man drikke rakı og spise forskellige mezes.
· Bi Balık Karaköy: Restauranten, som min far altid tog os med til. Personalet er usædvanligt venligt, og maden altid fremragende. Prøv den grillede çipura og deres mezes. Perfekt med rakı — særligt om aftenen med udsigten.
· Fasuli: Deres bønneretter i sort hav-stil, som kurufasulye, er fyldige og solide — ofte tilberedt med kød i en tyk, smøret rød sauce. Jeg kan anbefale alle deres retter.
Eminönü / Fatih – Krydderier og ild
Gå fra Karaköy over Galatabroen til Eminönü. Gå dig bort i Krydderibazaren, kaldet Mısır Çarşısı, og fortsæt derfra til Fatih.
· Meşhur Filibe Köftecisi: Noget af den bedste köfte, du nogensinde vil smage. Husk at bede om deres særlige yoghurt og bønnесalat ved siden af.
· Can Kurtaran: Prøv deres pastırma. De har også lokale oste af høj kvalitet.
· Şehzade Cağ Kebab: Lige over for köfte-stedet — prøv de spiddede kebabs, der serveres brusende på spiddet.
· Yüksel Uygur Restoranı: Uygurisk tyrkisk køkken med håndtrukne nudler. Store portioner — vær advaret. Lokalet er meget stærkt oplyst.
· Saruja Restaurant: Den bedste repræsentation af autentisk syrisk køkken, efter min mening. Husk at bede om deres lahmacun med lammetestikler.
Anadolu Yakası / Asian Side
Tag færgen over til İstanbuls asiatiske side. På byens blå vand lægger kaosset sig. Giv simit til mågerne — så føler man sig som en ægte istanbullu.
· Çiya Sofrası: En restaurant, hvor man kan smage retter fra Anatoliens mange regioner.
· Borsam Taşfırın: Prøv deres lahmacun. Man spørger sig selv, hvorfor nogen, der kender denne ret, nogensinde ville gøre sig umage med pizza.
Fra Üsküdar tages en taxa eller en gåtur til Kuzguncuk — et af de få kvarterer, der stadig bærer sin historiske sjæl. Den gamle naborånd er til at mærke. Et af mine foretrukne steder. Gå dig gerne vildt i de smalle gader med græske huse. Kig på de sæsonbetonede frugter og grøntsager hos de lokale købmænd.
· Kuzguncuk Kavurmacısı: Prøv kavurma, sauteret kød serveret med ris. Ejerne er usædvanligt varme og venlige. Glem ikke at smage deres lakerda og dagens mezes. Deres stærke ayran er også værd at kende.
Der er utallige gader, utallige kvarterer, utallig mad. Men er din tid knap, vil det måske være nok at opsøge disse få steder — de viser dig, hvilken mangfoldig kulturel mosaik du befinder dig i.
Noter til Rejsende
Taxaer
I det øjeblik du lander i lufthavnen, undgå chaufførerne, der næsten griber din arm for at skubbe dig ind i deres bil.
Selv om broafgiften kun er 60 TL én vej, vil de bede om mere ved turens afslutning. For det beklager jeg. For hver chauffør, der forsøger at snyde dig eller kører hensynsløst, undskyldes der på forhånd. Det kan ikke anbefales at gå i clinch med dem — det ødelægger kun din dag. Og ærlig talt har jeg selv været for bange. Vær forsigtig, suk, og slip det.
Museer & Paladser
Er du ikke tyrkisk statsborger, bør du forberede dig: priserne er vidt forskellige. En museumsbillet til 400 TL kan koste 2400 TL for udlændinge. Er det røveri, eller er det rimeligt set i lyset af de lokale lønninger? Det ved jeg ikke. Men planlægger du at se paladser og historiske seværdigheder, skal du sætte mindst 10.000 TL til side.
En Sidste Bemærkning
Jeg håber, at du ved rejsens afslutning husker dette:
At leve i Istanbul er virkelig hårdt. At forblive god, dydig og ærlig er endnu hårdere. Men midt i kaos, stress og larm findes der mange gode mennesker.
Som skadestuelægen på et privat hospital, der straks behandlede mit inficerede sår — uden beregning; eller den pensionerede lærer, der som taxachauffør bar vores bagage helt hen til døren. Møder du dem, er du heldig. Bid dig i tungen — må ingen nazar ramme dig.
Hav en smuk rejse.
Må gode taxachaufførers frugtbarhed altid følge dig.
Oprigtigt
Nesrin Eren
Nazar betyder bogstaveligt talt "det onde øje".
Det er troen på, at for meget opmærksomhed — særligt misundelse — kan bringe ulykke. I tyrkisk kultur, og i mange middelhavs- og mellemøstlige kulturer, mener man, at hvis nogen roser dig eller ser på dig med jalousi, kan det "forbande" dig. Derfor siger folk ofte "Maşallah" (måtte Gud beskytte det) efter at have rost et barn, et hjem eller en bedrift — så det gode ikke skades af nazar. Den velkendte blå glasperle med et øje, man ser overalt i Tyrkiet, er en nazar boncuğu (et amulet mod det onde øje), der menes at afværge denne negative energi.
